At bryde uønskede mønstre
Oplever du at sidde fast i nogle mønstre og vaner, som du ikke føler hjælper dig?
Det kan være i mange forskellige områder af livet.
Det kan være i relation til dig selv. Det kan være at din automatreaktion i svære situationer er at isolere dig og vende oplevelsen indad eller måske blive vred og vende det udad.
Måske handler dine vaner og tankemønstre om alkohol, hash, spisning eller noget helt andet.
Hvis du oplever at du sidder fast og at det forhindrer dig i at gøre det du gerne vil, skal du være velkommen til at kontakte mig.
Så kan vi sammen gå på opdagelse i dine mønstre. For at finde ud af hvornår de måske tjener et formål, men også hvornår de spænder ben for dig.
Målet er at arbejde hen imod alternative adfærdsmønstre, der kan give dig mulighed for større frihed og trivsel.
Jeg ser frem til at hjælpe dig med at bryde fri fra de mønstre, der ikke længere gavner dig, og arbejde hen imod en mere positiv og givende fremtid.
